Særligt om døre

Når du skal vælge en ny hoveddør, bryggersdør eller terrassedør, er vi de helt rigtige at konsultere.

Vi kan lave alle mulige døre, helt enkle og så specielle som du ønsker det.

Vi kan gå helt ned i små detaljer – brevsprække, baldakiner, diverse sprosser, pyramide fyldninger….etc.

Ud over at vi kan lave din dør, som du ønsker det, er vores døre de bedst konstruerede på markedet. En dørs konstruktion er meget vigtig – den skal åbnes og lukkes mange gange de næste mange år. De fleste døre mister formen, kommer til at hænge, bliver utætte. For at undgå dette, er vores døre konstrueret med mange små forbedringer, som man ikke kan se, men som du vil opleve i deres levetid.

Vores døre er med 3-4 justerbare hængsler, der er ydermere et ekstra hængsel i toppen, som sikrer at dørbladet bliver hængende i samme afstand til karmen i hele dens levetid.

Vi har fræst en aluminiumsbjælke i dørbladet, for at sikre at den holder dens form. Alle vores fyldninger er med hårdttræsfinér på begge sider, imellem dem er der 2 tynde aluminiumsplader og imellem dem er der højt isolerende skum. De 2 tynde aluminiumsplader sikrer at fyldningen ikke ændrer form, eller vrider sig. Den isolerende skum sikrer, at holde kulden ude.

Husk at en hoveddør er husets visitkort – kontakt os for råd, vejledning og et uforpligtende tilbud.